Velkommen til Job Visions nye hjemmeside

Nyt design og øget brugervenlighed

Job Vision har fået ny hjemmeside med et helt nyt design og øget fokus på brugervenlighed. Indholdet er blevet opdateret og gjort mere gennemskueligt for dig, så du nemt kan få et overblik over vores ydelser og samarbejdsmuligheder. Job Vision samarbejder både med virksomheder og jobsøgende, og hjemmesidens nye opbygning viser tydeligt, hvordan vi med et virksomhedsrettet fokus arbejder på at matche job og mennesker i vores karriererådgivning og coaching.

Alt er blevet nemmere

Den nye hjemmeside har et mere rent udtryk, hvor den værdiskabende karriereudvikling er omdrejningspunktet, og det er blevet nemmere for dig at finde de informationer, du har brug for. Samtidig er det også blevet nemmere at kontakte Job Vision direkte gennem hjemmesiden via en kontaktformular. Vi vil altid gerne høre fra dig, der gerne vil vide mere om vores tilbud og skræddersyede individuelle løsninger – uanset om du er jobsøgende, på vej ud i et karriereskifte, ønsker coaching eller hvis du som virksomhed ønsker hjælp i forbindelse med outplacement eller rekruttering.

Responsivt design

Den opmærksomme læser vil også hurtigt opdage, at den nye hjemmeside er responsiv. Det betyder, at du – uanset hvilken platform, du benytter – vil få nem adgang til hjemmesidens indhold, da den tilpasser sig den skærm, du læser på.

Øget fokus på nyheder

Som noget nyt har vi også valgt at have et øget fokus på nyheder fra Job Vision, idet de seneste nyheder nu kan ses på hjemmesidens forside. Vi ønsker jævnligt at opdatere hjemmesiden med nyheder og relevante artikler om beskæftigelsesområdet, og derfor kan du med jævne mellemrum holde dig opdateret her.

Gå på opdagelse

Job Vision byder alle velkommen på den nye hjemmeside, og vi inviterer alle til at tage en rundtur. Er der informationer eller funktioner, du savner, er du meget velkommen til at skrive til os på jobvision@jobvision.dk

26-09-2014

Kontakt os

Vil du gerne vide mere eller har du spørgsmål, så kontakt os på

Telefon 70 10 33 35
eller jobvision@jobvision.dk

Del på LinkedIn

Copyright 2014 - JobVision.dk •