En stresssygemelding bør være en pause ikke en periode, der forværrer situationen. Desværre ser vi ofte, at virksomheder uforvarende fastholder medarbejdere i stress, fordi håndteringen ikke er korrekt tilrettelagt.
Her er de mest almindelige fejl og hvorfor de skaber problemer:
Er medarbejderen sygemeldt med stress og I har hyppig opfølgning på sygemeldingen Fx.: I sygemelder medarbejderen i en periode, og så evaluerer ofte. Ved denne metode vedligeholder i alarmberedskabet hos den sygemeldt og der skabes ikke rum for, at den stresssygemeldtes nervesystem kan falde helt til ro.
Sygemeldingen aftales i en for kort periode. Herved når den stresssygemeldte ikke at få det bedre. Konsekvens: der startes op igen på arbejdet, mens nervesystemet stadig er i alarmberedskab, og dette er ét skridt frem og ti tilbage. Det er her kun et spørgsmål om kort tid, før der sygemeldes igen.
Sygemeldingen bruges forkert. Dvs. I respekterer ikke, at den stresssygemeldte skal fredes fuldt og helt. Der skal autosvar på både mail og telefon, og der må ikke være jævnlig kontakt. Der er her stor forskel på at være sygemeldt og sygemeldt med stress. Stress er en overbelastningsreaktion, og kuren er ro.
En myten ’Det er vigtigt at holde kontakt til arbejdspladsen’. NEJ! for dette vedligeholder stressen.
Sygemeldingen bruges forkert af den sygemeldte: Når man kollapser med stress, er nervesystemet og sindet i alarmberedskab, og her er der næsten umuligt at finde den ro, der skal til, for at komme stressen til livs. De sygemeldte, der ikke har fået korrekt
rådgivning, holder sig typisk i gang med alle mulige aktiviteter, som de antager, vil hjælpe dem til at få det godt igen. Desværre ofte også forstærket af anbefalinger fra behandlere. Det eneste, der dog virker, under en stresssygemelding er ro nok, længe nok. Denne ro får man af at give fuldstændig slip og pause sit liv.
Efter sygemeldingen kommer man får hurtigt og voldsomt tilbage på arbejdet. Der er her to store problemer. For det første har virksomheden ikke lært noget, hvis de ikke har modtaget rådgivning om, hvilke processer, roller, mål, ansvar osv. i organisationen, der ikke hænger sammen, og har været årsag til stressen, hvis det er arbejdspladsen der har forsaget stressen. Og for det andet kommer den sygemeldte tilbage med skyldfølelse og angst for at miste jobbet, hvorved de kommer til at yde for meget for hurtigt ift. den nænsomme opstart, der er nødvendig for ikke at chokere nervesystemet igen.