Alle virksomheder ønsker en arbejdsplads med høj trivsel og uden stressrelaterede sygemeldinger, og selvom det er svært, ved vi, at det kan lade sig gøre, også for jer.

Gennem tusindvis af samtaler og besøg i virksomheder over hele landet har vi i Job Vision identificeret de mest almindelige årsager til, at det ofte ikke lykkes at nedbringe sygefraværet. Her er de 7 største faldgruber, du bør kende og undgå:

1.  ”Det tager vores sundhedsforsikring sig af”

Mange virksomheder tror, at sundhedsforsikringen dækker trivsel og forebyggelse. Men sundhedsforsikringer aktiveres som regel først, når skaden allerede er sket altså reaktivt og ikke forebyggende. Det betyder længere sygemeldinger og højere omkostninger på sigt.

2. ”Vi vil ikke bindes af et fast koncept”

Mange standardforløb mod stress bygger på faste metoder og et bestemt antal samtaler. Det passer ikke til alle. Online ventileringssamtaler hos Job Vision adskiller sig ved at være:

  • Individuelt tilpassede

  • Uden krav om bestemt samtaleindhold

  • Fleksible i længde og omfang

Derfor opleves de ikke som en standardløsning, men som en reel støtte.

3. ”HR-afdelingen kan håndtere det billigere”

Det er en klassisk misforståelse, at HR kan løfte al trivselsindsats. Men HR håndterer også opsigelser, advarsler og forretningskritiske opgaver hvilket kan gøre det svært for medarbejderen at være fortrolig. Med en ekstern og neutral samtalepartner, som fx en certificeret coach, skaber du tillid og fortrolighed. Det er både kosteffektivt og forebyggende.

4. ”Det kan vi sagtens selv”

Mange virksomheder forsøger selv at gennemføre samtaler med udgangspunkt i coaching eller trivsel. Men uden den nødvendige erfaring og kontinuerlig træning mangler både ledere og HR ofte det faglige fundament. Job Visions coaches arbejder udelukkende med dette felt hver dag og møder medarbejderne med professionel indsigt og en solid værktøjskasse.

5. ”Fysiske samtaler er bedst”

Det fysiske fremmøde kan virke trygt i teorien men i praksis skaber det ofte stress og utryghed. Transport, tidspres og eksponering i nærmiljøet kan være barrierer for ægte åbenhed. Derfor foregår ventileringssamtalerne online eller telefonisk i trygge rammer, hvor medarbejderen selv vælger, hvordan og hvornår de deltager.

6. ”Hvad nu hvis rygtet om mistrivsel slipper ud”

Nogle ledere frygter, at trivselssamtaler afslører problemer udadtil. Online ventileringssamtaler foregår i fuld fortrolighed med en ekstern partner uden forbindelse til virksomhedens interne netværk. Det beskytter både medarbejder og organisation og skaber ro og tillid til processen.

7. Det løber løbsk økonomisk

Der er en udbredt frygt for, at trivselsindsatser udvikler sig til lange og dyre forløb med mange involverede parter. Job Visions koncept er netop tilrettelagt, så det er målrettet, effektivt og afgrænset. Vores erfaring viser, at langt de fleste kan komme ud af stress med 5 samtaler fordi indsatsen er konkret og fokuseret.

Job Vision er et landsdækkende konsulenthus for mennesker, der enten har mistet deres arbejde eller ønsker et karriereskifte.