Behandling af dine personoplysninger

Som følge af dit ansættelsesforhold har vi registreret en række personoplysninger om dig. Ifølge personforordningen artikel 13 skal vi give dig følgende oplysninger om vores behandling af dine personoplysninger:

  1. Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
  2. Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger
  3. Kategorier af personoplysninger
  4. Modtagere eller kategorier af modtagere
  5. Modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer
  6. Opbevaring af personoplysningerne
  7. Retten til at trække samtykke tilbage
  8. Ret til berigtigelse, sletning, begrænsning og indsigelse
  9. Klage til Datatilsynet

Nedenfor finder du en uddybning i forhold til de informationer, som vi skal give dig.

1.    Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?

Job Vision A/S er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.

Job Vision A/S
Sofiendalsvej 85
9200 Aalborg SV
CVR: 17968092
Telefon: 70 10 33 35
Mail: jobvision@jobvision.dk

2.    Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger

Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:

  • Personaleadministration

Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af:

  • Administration af dine personoplysninger sker i henhold til den ansættelseskontrakt, som vi har indgået.
  • Opbevaring af aftalen og det tilhørende regnskabsmateriale sker i henhold til bogføringsloven.
  • Registrering af oplysninger om førerbevis og eventuelle færdselsforseelser sker i henhold til færdselsloven.
  • Registrering af oplysninger om arbejds- og opholdstilladelse sker i henhold til udlændingeloven.
  • Registrering af helbredsoplysninger i tilknytning til ansættelsesvilkårene sker i henhold til lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
  • Registrering og anvendelse af profilbillede, videooptagelser og straffeattest sker i henhold til samtykke fra den ansatte medarbejder.

3.    Kategorier af personoplysninger

Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:

  • Kontaktoplysninger (navn, adresse, telefonnummer, mailadresse etc.)
  • CPR-nummer
  • Ansøgningsmateriale, herunder ansøgning og CV
  • Ansættelseskontrakt og øvrige ansættelsesretlige dokumenter
  • Eksamensbeviser og certifikater
  • Lønoplysninger
  • Kontooplysninger
  • Pensionsoplysninger
  • Forsikringsoplysninger
  • Oplysninger vedr. pårørende
  • Førerbevis
  • Fraværsoplysninger
  • Oplysninger fra MUS og kompetenceskema
  • Arbejds- og opholdstilladelse
  • Profilbillede og videooptagelser
  • Helbredoplysninger
  • Færdselsforseelser
  • Straffeattest

I forbindelse med afslutningen af dit ansættelsesforhold vil vi desuden behandle følgende kategorier af personoplysninger

  • Opsigelse og eventuelt relateret materiale

4.    Modtagere eller kategorier af modtagere

Vi videregiver eller overlader dine personoplysninger til følgende modtagere:

  • Offentlige myndigheder, herunder SKAT og Virk.dk,
  • Leverandører af administrative IT-systemer og relaterede ydelser, herunder økonomisystem, lønsystem og hosting
  • Leverandører af forskellige IT-værktøjer til brug for levering af vores ydelser
  • Kunder, leverandører og samarbejdspartnere
  • Pengeinstitutter
  • Pensionsselskab
  • Forsikringsselskab
  • Telefonselskab
  • Advokat
  • Revisor
  • Hotel og rejsebureauer
  • Uddannelsesinstitutioner og kursusudbydere
  • Leverandør af personlighedstest
  • Kreditkortleverandør

Efter ansættelsesforholdets ophør vil vi videregive eller overlade dine personoplysninger til følgende modtagere:

  • Offentlige myndigheder, herunder SKAT og Virk.dk,
  • Leverandører af administrative IT-systemer og relaterede ydelser, herunder økonomisystem, lønsystem og hosting
  • Kunder, leverandører og samarbejdspartnere
  • Pensionsselskab
  • Forsikringsselskab
  • Telefonselskab
  • Leverandør af personlighedstest
  • Kreditkortleverandør

5.    Modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer

Vi overfører ikke dine personoplysninger til modtagere uden for EU og EØS.

6.    Opbevaring af dine personoplysninger

Dine personoplysninger vedrørende ansættelsesforholdet opbevares i op til 6 år efter afslutningen af ansættelsesforholdet. Det tilhørende regnskabsmateriale opbevares i op til 6 år.

Hvis du har givet os samtykke til at anvende dit profilbillede og til at medvirke på videooptagelser, opbevarer vi dit profilbillede og eventuelle videooptagelser indtil ansættelsesforholdets ophør eller tilbagetrækning af det afgivne samtykke.

7.    Retten til at trække samtykke tilbage

Hvis du har afgivet samtykke vedrørende vores anvendelse af dit profilbillede og din medvirken på videooptagelser, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor i punkt 1.

Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.

8.    Ret til berigtigelse, sletning, begrænsning og indsigelse

Nedenfor kan du læse om din ret til berigtigelse, sletning, begrænsning og indsigelse.

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte os.

Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet. Du har også ret til at få dine oplysninger suppleret med yderligere oplysninger, hvis dette vil gøre dine personoplysninger mere fuldstændige og/eller ajourførte.

Ret til sletning
I visse tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

9.    Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på.Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.